NYHED
Årsmødet valgte ny næstformand
Laden dannede ramme om et godt og velbesøgt årsmøde. Marianne Larsen, der er formand i Sporegangen Øst, blev valgt som ny næstformand i Vapnagaard.
Opdateret september 2024 / bve
Det årlige afdelingsmøde blev afholdt søndag den 15. september. På billedet er de fleste deltagere ankommet til Laden. Du vil senest fire uger efter mødet (det er fristen ifølge vedtægterne) kunne kunne læse et beslutningsreferat på vapnet. Der vil også være en reportage fra mødet med i det næste Vapnagaard nyt, der udkommer sidst i september.
På årsmødet fik Vapnagaards formand Christina Job ny makker. Marianne Larsen, der er områdeformand for Sporegangen Øst, område 73, meldte sit kandidatur og fik flest stemmer. Ole Karlsson, der har været næstformand i det seneste år, måtte give stafetten videre. Christina Job sagde på vegne af fællesbestyrelsen – og alle beboerne – tillykke til Marianne og tak for indsatsen til Ole.