DRIFTINFORMATION

Cykelindsamling uge 21

Opdateret marts 2026 / bve

Nu er det igen tid til cykelindsamling. I år er det servicefirmaet Eksakt, der indsamler cykler og andre genstande, som ingen vil kendes ved. HUSK at sætte en hvid strip på din cykel, barnevogn, løbehjul m.m. – rollatorer er undtaget. 

Cykelindsamlingen finder sted i uge 21: den 18. maj til den 22. maj 2026.

I denne uge vil servicefirmaet Eksakt komme rundt i alle kældergange, cykelkældre og cykelskure – både de aflåste og de åbne – for at rydde op.

Cykler og andre genstande, som ikke er påsat en hvid strip, vil blive fjernet ved oprydningen – dog ikke rollatorer. De er undtaget og fjernes ikke.

Sæt en hvid strip på de cykler, cykelanhængere, løbehjul, barnevogne og lignende, som du ikke ønsker fjernet. Sæt f.eks. strippen på cykelstyret – den skal placeres et synligt sted.

Husk at du ikke må opbevare møbler og lignende i kælderen – de vil derfor blive fjernet, også selv om de er påsat strips.

Du har modtaget et antal hvide strips i postkassen sammen med et informationsbrev. Hvis du skal bruge flere strips, kan du henvende dig i Vapnagaard Servicecenter og hente flere.

Blev din cykel fjernet ved en fejl?

Hvis du glemte at sætte en strip på din cykel eller anden ejendel, kan du få den tilbage igen.

Ring til Eksakt hverdage mellem kl. 8.00-12.00 og aftal afhentning.

Tlf. 7192 5038 (første prioritet)
Tlf. 6062 0960 (anden prioritet)

Når du har lavet en aftale, vil din cykel m.m. kunne afhentes mandag, onsdag samt fredag i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 12.00 på adressen Kongevejen 299C, 3060 Espergærde.