ALT OM DIT BOLIGOMRÅDE

Støj fra håndværkere

Håndværkere må begynde deres arbejde klokken syv om morgenen på hverdage, mens beboere i Vapnagaard må vente med at bruge støjende maskiner til klokken er otte.

Opdateret december 2023 / bve

Håndværkere begynder deres arbejdsdag omkring klokken syv om morgenen. Det gælder også håndværkere, der kommer for at arbejde her i Vapnagaard. I praksis betyder det, at beboerne må acceptere støj fra håndværkeres arbejdsredskaber fra kl. 7 morgen på hverdage. 

Vapnagaards regler om beboernes brug af støjende maskiner, f.eks. boremaskiner og græsslåmaskiner, gælder stadig. Disse må benyttes i tidsrummet kl. 8-19 alle dage, undtaget søndag.