13. april 2021 - Nyheder

Så starter Ramadanen

Ramadanen er lige om hjørnet, og det betyder, at mange af vores beboere får en lidt anden døgnrytme end til hverdag. Til de interesserede kommer her lidt information om Ramadan.

Ramadan er en fastemåned inden for den muslimske trosretning, islam og strækker sig over 29 - 30 dage uden mad, drikke og rygning fra daggry til solnedgang. Efter solnedgang er det igen tilladt at spise og drikke.

Ramadan begynder i år tirsdag den 13. april om aftenen.

En typisk dag for en fastende muslim kan starte med et spartansk morgenmåltid (kaldet sohour), der skal indtages, mens det stadig er mørkt. Efter solnedgang mødes familie og venner for at bryde fasten med dagens andet måltid (iftar). Ramadanen afsluttes med en fest (eid al-Fitr).

For at imødekomme den ændrede døgnrytme og undgå for meget støj i boligområderne om natten, bliver der lavet et par forskellige tiltag i løbet af Ramadanen. Der vil være lys på banen i Multiparken, vores legepladser på Vapnagaard  får slukket deres lys om natten, og der vil være ændrede åbningstider i Cube, så de har åbent fredage og lørdage i tidsrummet 18.00 - 01.00. Derudover vil både Fædregruppen og SSP være mere ude i området om aftenen. De gældende Corona-restriktioner, skal naturligvis stadig overholdes.

Fakta om Ramadan:

Fasten er et af de fem grundlæggende krav, der også kendes som islams fem søjler. Ramadanen er derfor en yderst central begivenhed inden for islam.

Ramadanen falder på forskellige datoer fra år til år, fordi den islamiske kalender følger månens gang. Sammenligner man med den gregorianske kalender, som vi kender bedst i Danmark, fremrykkes ramadanen således elleve dage hvert år. På grund af dette kan det være vanskeligt at vide nøjagtig, hvornår solen er gået ned. En gammel metode går ud på at holde en hvid og en sort tråd op i strakt arm. Så længe du kan se forskel på farverne, må fasten ikke brydes. I dag bruges gerne tabeller med præciser udregninger af solopgang og solnedgang.

Alle muslimer bør faste under ramadanen. Men personer, der udsætter sig selv for helbredsrisici ved at faste, er undtaget. Det gælder for eksempel børn, ældre og syge. Særlige omstændigheder kan også udskyde fasten – for eksempel graviditet, rejse eller sportsudøvelse. Gravide, rejsende og sportsudøvere kan vælge at faste på et andet tidspunkt.

Forbuddene er ikke det egentlige formål med ramadanen. Den indre indstilling er mindst lige så afgørende. For eksempel er det ekstra vigtigt at give almisse og afholde sig fra at lyve og handle forkert under ramadanen.

Tekst: Syleyman Benli og Sarah Staal

  • Telefontider
    8-10 samt 13-15
    08-10 samt 13-17
    08-10 samt 13-14
    4925 2627
  • kontakt os

    Personlig henvendelse i
    ServiceCenteret, Hovmarken 7:

    Mandag - onsdag kl. 8-15
    Torsdag kl. 8-17
    Fredag  kl. 8-14

    4925 2627