25. august 2021 - Nyheder

Fartdæmpning på Ringvejen

 

Etablering af fartdæmpning på Ringvejen / Borgmester P. Christensensvej.

I forbindelse med Helsingør Kommunes budget for 2021 (som blev vedtaget i 2020), blev der givet midler til at etablere fartdæmpning på Vejen rundt om Vapnagaard.

Et ønske som beboerne har haft gennem rigtigt mange år, som nu vil blive gennemført.

Selve arbejdet, som udføres af NSPV, påbegyndes i dag.

Man starter med at stille skilte op og forberede arbejdet lige syd for svømmehallens parkeringsplads.

Arbejdet her forventes at tage ca. 10-14 dage, og herefter rykker de ned til stoppestedet ved Piskesmældet og herefter videre ned ad vejen.

Man prøver såvidt muligt at flytte rundt langs vejen – modsat urets retning.

Omkring det område hvor der arbejdes, vil der kun være mulighed for at køre igennem med 1 bil ad gangen, men der vil ikke blive spærret for trafikken. Af hensyn til arbejdsfolkenes sikkerhed vil der blive udlagt bump lige før arbejsstedet, men disse fjernes igen, når arbejdsdagen er slut. Der vil også blive opstillet skilte med ”folk på vejen”, men disse tages også ned, når folkene går hjem. Dog vil det kun være muligt at køre i 1 regning ad gangen under hele arbejdsperioden.

Vi vil få løbende informationer om processen under hele forløbet.

Vær agtpågivende under forløbet, og pas godt på arbejdsfolkene – de kunne være i familie med nogen.

Bestyrelsen ønsker arbejdet velkomment.

Anje Holmstad

  • Telefontider
    8-10 samt 13-15
    08-10 samt 13-17
    08-10 samt 13-14
    4925 2627
  • kontakt os

    Personlig henvendelse i
    ServiceCenteret, Hovmarken 7:

    Mandag - onsdag kl. 8-15
    Torsdag kl. 8-17
    Fredag  kl. 8-14

    4925 2627