8. juli 2016 - Nyheder

Broen er hårdt ramt

BRO: Den fine hvide træbro, der går hen over søen mellem Hesteskoen og Horsedammen, har problemer med fugt. Det har vi tidligere skrevet om på siden her, men nu viser det sig at problemet er større end først antaget.

Driftschef Rebecca Dyrby fortæller til vapnyt.dk, at istandsættelsen midlertid er stoppet, da det viser sig, at broen er langt mere medtaget end antaget. Teknisk afdeling er derfor i gang med at kigge på forskellige løsninger, blandt andet om det er bedre at udskifte noget af træværket med galvaniserede stolper.

- Hvis de medtagede stolper skiftes nu, skal vi forvente en renovering igen om 5 år, og på sigt bliver det en dyr løsning, fortæller Rebecca Dyrby.

Broen er en gave til Vapnagaard fra BRF Kredit, der skænkede den til bebyggelsen i forbindelse med 90’ernes Vapnagaard, den første store renovering af Vapnagaard.

 

Hvide bro 2

Den øvrige trækonstruktion meldes umiddelbart sund og solid, så der er ingen fare forbundet med at benytte broen.

Vapnagaards driftschef, Rebecca Dyrby, fortæller at planen er at give broen den ”store tur”:

- Når vi alligevel er i gang, så kan vi lige så godt tage skridtet fuldt ud. Så vi går også resten af broen igennem og får den malet og istandsat, så den står fin og hvid efter sommeren, siger Rebecca Dyrby.

  • Telefontider
    8-10 samt 13-15
    08-10 samt 13-17
    08-10 samt 13-14
    4925 2627
  • kontakt os

    Personlig henvendelse i
    ServiceCenteret, Hovmarken 7:

    Mandag - onsdag kl. 8-15
    Torsdag kl. 8-17
    Fredag  kl. 8-14

    4925 2627