15. februar 2022 - Nyheder

Månedsbrev for februar

 

Kære alle

Hermed månedsbrev for februar 2022, vedrørende Byggesagen. 

Året 2022 begyndte forholdsvis mildt i vejret og det ser ud til at vi er heldige at det milde vejr fortsætter her i februar måned. 

Vi har dog haft en storm og der varsles om endnu et par storme i vores område her midt i februar 2022 – så her en appel om, at når stormen raser, så hold Jer indendørs. 

Vi har gjort alt for at sikre byggepladserne og materiellet – men for en sikkerheds skyld – vær påpasselig og bliv indendørs under stormene – tak.

Lige som resten af landet er Byggesagens medarbejdere også blevet ramt af den voksende bølge af Covid 19, men heldigvis nu med mildere symptomer og deraf kortere fraværstid. 

Byggesagen arbejder fortsat for at mindske tabte arbejdsdage og derfor er der også blevet arbejdet enkelte dage i weekenderne og dette vil formodentlig også ske fremadrettet, i det omfang det er muligt (berørte blokke varsles altid forinden). 

Byggesagen fortsætter på Hestens Bakke, med de 3 blokke ud mod Rønnebær Alle. 

Enkelte blokke på Sporegangen er blevet varslet og vi varsler løbende for, hvornår renoveringen påbegyndes på de enkelte blokke. 

HUSK AT FØLG INSTRUKSERNE FOR HVAD DU SKAL GØRE VED DIN FRANSKE ALTAN, HAVE ELLER TAGTERRASSE – Har du have og hund, så husk at fjerne hundelortene! 

På nuværende tidspunkt arbejdes på de 3 sidste blokke på Blishøj og 3 blokke på Hestens Bakke samt yderligere med opsætning af stillads på 2 blokke, ved Sporegangen. 

Langtidsvarslingerne er og bliver fremover udsendt løbende til blokke på Hestens Bakke. 

Her i februar måned varsles yderligere en blok og der mangler så kun at blive varslet yderligere en blok i april måned. 

Vedrørende ”lån” af p-pladser: 

Vi har nu fjernet næsten alt materiel Folehavens og Hovmarkens p-pladser. 

Belastningen af Blishøj p-pladser vil i løbet af de næste måneder blive bedre i takt med at blokke på Blishøj bliver færdige. 

”Lån” af P-pladser er blevet varslet løbende og dette fortsætter vi med, samtidig med der bliver opsat skiltning og det bliver annonceret på Vapnagaard’s facebook-side og hjemmeside. 

Blokbedene arbejder Vapnagaards gartnere fortsat på, de vil løbende udføre dette arbejde, når det passer inde i forhold til øvrige arbejdsopgaver. 

Vi følge byggeprocessen på nært hold og vil hele tiden arbejde for udførelse, til gavn og glæde for alle på Vapnagaard. 

Rigtig god februar måned med vinterferie og fastelavn.

Med venlig hilsen
Drift1

  • kontakt os

    Telefontider

    Mandag - Fredag:

    8.00 - 10.00

    Telefon:

    4925 2627


    Personlig henvendelse
    Driftskontoret på Hovmarken 7 har åbent:

    Mandag - Fredag:

    10.00 - 12.00