AKTUELT
Vapnagaard har fået ny hjemmeside
Det gamle vapnet.dk som du kender det, eksisterer ikke længere. Du kan dog finde præcis det samme indhold – og mere til.
Opdateret juli 2023 / bve
Vi håber du vil tage godt imod denne nye hjemmeside. Hvis du har været vant til at bruge den gamle, kan det kræve lidt tålmodighed at vænne sig til det nye.
Der vil løbende blive lagt mere indhold på siden. For eksempel mangler der information om de grønne områder. Ligesom der er flere Faste Aktiviteter end dem, der vises nu. Det kommer!
Den nye hjemmeside har fokus på brugervenlighed. Designet er enkelt og lyst. Teksten er sat med pænt store typer. Der er intet der ‘flimrer’ og forstyrrer.
Menuen i toppen viser vej til det, du leder efter. På siderne ‘Alt om’ finder du desuden et antal opslag med gode råd og regler.
Er der noget du mangler eller finder du fejl, så send endelig en mail til informationsmedarbejder Berit Vedelsby på bve@boliggaarden.dk
Aktuel info
På hjemmesidens forside er der en række opslag under overskriften ‘Aktuelt om driften’. Her vil vi lægge information om, hvad der aktuelt foregår i driften. Det kan f.eks. være en forklaring på, hvorfor der fældes træer i et område eller information om et akut strømnedbrud.
Derfor: Kig altid lige her på vapnet.dk inden du ringer for at spørge driftskontoret.
Kalenderen bliver løbende opdateret, så hold øje med spændende arrangementer.
Du er altid velkommen til at sige din mening og komme med ris og ros, også om den nye hjemmeside. Vi håber, du vil bruge den.