NYHED

Advarsel til gående ved svømmehal

Opdateret oktober 2025 / bve

Helsingør Kommune informerer om, at flere områder afspærres for gående på grund af risikofyldt arbejde ved svømmehallen. Det er for din egen sikkerheds skyld – så følg kommunens anvisninger.

I forbindelse med ombygning af svømmehallen skal der anlægges et meget stort regnvandsbassin på parkeringspladsen lige syd for svømmehallen. Der skal bortkøres meget jord, så der bliver intensivt arbejde med gravemaskiner og kørsel med lastvognstog.

Arbejdet begynder mandag den 6. oktober og varer i ca. 2 måneder.

Vigtigt:

Helsingør Kommune mener ikke, at det vil være forsvarligt, at lade gående og cyklende passere forbi arbejdsområdet. Derfor afspærres stien mellem Borgmester P. Christensens Vej og Prøvestenscentret.

Selve afspærringen vil være ved viadukten under Klostermosevej og ved Borgmester P. Christensens Vej. Samtidig spærres stierne langs Klostermosevej på siden ind mod svømmehallen.

Gående bedes benytte fortov til rundkørslen ved Prøvestensvej/Klostermosevej eller stisystemet forbi Multiparken.

SE KORTET herunder som Helsingør Kommune har sendt.

Svømmehallen stier