GRØNNE PROJEKTER

Planer for bedene foran blokkene

Der har været meget snak om blokbedene, men nu er der vedtaget en plan. Den går ud på at der i første omgang etableres prøve-blokbede foran tre blokke. Se adresserne på prøve-blokbedene herunder.

Opdateret september 2023 / bve

Tilføjet den 6. november 2023: Der bliver løbende lagt nyt om blokbede på hjemmesidens forside under ‘Aktuelt om driften’. Se Status på blokbede – Vapnagaard (vapnet.dk)

Det er blevet besluttet at der udvælges tre blokke, der får glæde af prøve-blokbedene.

Behovet for prøve-blokbede skyldes, at driften gerne vil sikre sig ordentlig viden om, hvad der kan gro i den hårde jord.

Desuden vil område­bestyrelserne og Grønt Udvalg gerne kunne se, hvilke beplantningsformer, beboerne kan vælge imellem.

Derfor giver det mening at bruge den ekstra tid.

Der er 57 blokke med hver fire bede, så det kommer til at tage tid at komme hele vejen rundt.

Prøvebedene vil blive anlagt ved følgende blokke

Hestens Bakke 1-3, blok 7
Rytterbakken 1-3, blok 27
Piskesmældet 10-12, blok 57

De første spadestik tages i efteråret 2023.