24. maj 2016 - Nyheder

Vil du gøre en forskel som frivillig?

FRIVILLIG: Du har som beboer på Vapnagaard måske allerede set postkortet med teksten ’Helt frivillig’ og de røde tøjer. Men hvad gemmer der sig bag?

- Beboerdemokraternes handlingsplan for 2015-2017 har tre temaer, hvor tema 2 hedder Frivillighed i Hverdagen. Og det er der fra, hele arbejdet med ’Helt Frivillig’ udspringer, fortæller Ulla Schärfe, boligsocial projektmedarbejder under Helhedsplanen for Vapnagaard.

Indsatsen ’Helt Frivillig’ understøtter det frivillige engagement på Vapnagaard. Det sker blandt andet ved at samle beboere, der ønsker at være engageret og deltagende i boligområdet og lytte til deres egne ideer. Det frivillige engagement skal basere sig på oprigtige interessefællesskaber og fokusere på det, som Vapnagaard-beboere selv brænder for. Det er nemlig dem selv, der skal føre ideerne videre og gøre dem til virkelighed.

’De frivillige Helte’ har nu haft fire møder og gruppen er vokset fra tre til cirka 12 aktive beboere plus nogle løst tilknyttede.

- Og vi ved, at der er flere ildsjæle, der gerne vil være med. Overordnet er de alle motiverede af ønsket om at bringe folk sammen på en naturlig måde, og de mangler ikke ideer, fortæller Ulla Schärfe til Vapnagaard Nyt.

I øjeblikket arbejdes der eksempelvis på at lave en sportscafé, hvor man kan samles om en storskærm, når der er store sportsbegivenheder. Der arbejdes på at genoprette udendørs loppemarkeder, at lave multikulturelle spiseaftner samt på ideen om en lokal weekendcafé, hvor man kan købe en kop kaffe og et stykke hjemmebagt kage og måske lytte til musik fra et lokalt talent - dem er der nemlig mange af her i bebyggelsen.

Medindflydelse

Det frivillige arbejde giver flere forskellige beboere mulighed for at deltage aktivt og få medindflydelse på deres boligområde. Som frivillig behøver man som beboer ikke at stille op til valg på beboermødet for at få indflydelse – indflydelsen kan udelukkende ske igennem det frivillige arbejde.

På længere sigt er frivillighedsstrategien på Vapnagaard et forsøg på også at gøre beboerdemokratiet mere tilgængeligt for flere forskellige typer af beboere uanset køn, alder, baggrund, etnisk oprindelse.

Erfaring fra andre frivilligindsatser – anerkendelse og fleksibilitet

Anerkendelse af de frivilliges indsats og fleksible muligheder for frivillig deltagelse er elementer, der ifølge eksperter kan styrke frivillighedsindsatser. Derfor er der fokus på netop disse elementer ved eksempelvis at udstyre frivillige med arbejdstøj (de røde trøjer), ID-kort og kompetenceudviklende kurser. Det kan også ske igennem særlige certifikater til de frivillige eller ved at holde en årlig fest for de frivillige.

- ’Helt Frivillig’ er en fleksibel ordning, fordi vi gerne vil rumme så mange som muligt. Man melder sig til lige netop den arbejdsgruppe, som man synes, har et relevant indhold, eller man kan deltage i arbejdsopgaver, der passer til, hvor meget tid man vil bruge på det frivillige arbejde. Man behøver heller ikke nødvendigvis at binde sig til en indsats over lang tid, men kan vælge opgaver, der strækker sig over forholdsvis kort tid. På den måde skal der gerne være plads til alle - bare man har lysten og engagementet, fortæller Ulla Schärfe.

Endelig er det også vigtigt at synliggøre de frivilliges arbejde i egne og lokale medier. Alt dette er noget som både driften, beboerdemokratiet og helhedsplanen på Vapnagaard ønsker at støtte op om, så vi kan få opbygget en stærk og velfungerende frivilligkultur på Vapnagaard.

Vil du være med skal du kontakte Ulla Schärfe på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Jytte Zwisler på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Foto: Bendt Olesen

  • Kontakt til ansatte
    08:00 - 15.00
    08:00 - 17.00
    08:00 - 14.00
    4925 2627
  • kontakt os

    ServiceCenterets kvikskranke, Hovmarken 7:
    Mandag klokken 8-15
    Tirsdag klokken 8-15
    Onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8-17
    Fredag klokken 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.