8. september 2017 - Nyheder

Sådan renser du dit emhættefilter

Tip til køkkenet: Sådan holder du din emhætte

RENGØRING: Emhætten er en uundværlig og til tider overset praktisk foranstaltning i Vapnagaard-køkkenerne. Hvis man sørger for at have den slået ud under madlavningen, så begrænser den både em og mados i køkkenet.

Men sådan en bandit skal jo også gøres ren. Man kan ikke bare bruge løs og aldrig bekymre sig om rengøring af den.

- Vi oplever jævnligt, at beboere kommer og beder om en ny emhætte eller nye filtre, men mange gange kan det altså klares med en rengøring, fortæller vicevært Steen E. Petersen fra serviceafsnit 2 (Ponydalen, Hovmarken, Horsedammen og Rytterbakken) til Vapnagaard Nyt.

Fire enkelte trin klarer let en rengøring af emhætten: (klik her for st se billederne)

Træk emhætten ud, og tag filterholderen ud. På foto 1 kan du se, hvor holderen sidder – den løsnes med et tryk på de bagerste hvide knapper.

Fjern den ramme, der holder filtret på plads og tag filtret ud af holderen (foto 2 og 3)

Læg filteret med i opvaskemaskinen og giv det en tur sammen med det beskidte service

Når filteret er blevet vasket skal du lige banke det overskydende vand fra i vasken, og så kan du sætte det nu rene filter tilbage i holderen og på plads i emhætten

Endelig kan du forsigtigt skubbe glasset øverst på emhætten frit nedefra, og rengøre det med en fugtig klud (foto 4).

Hvis du og alle andre beboere på Vapnagaard jævnligt gør emhætterne rene, så sparer vi på huslejekronerne, og gør køkkenhygiejnen lidt bedre i de enkelte husholdninger.

Tekst og foto: J. Jürs

  • Kontakt til ansatte
    08:00 - 15.00
    08:00 - 17.00
    08:00 - 14.00
    4925 2627
  • kontakt os

    ServiceCenterets kvikskranke, Hovmarken 7:
    Mandag klokken 8-15
    Tirsdag klokken 8-15
    Onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8-17
    Fredag klokken 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.