5. april 2018 - Nyheder

Ta' på guidet rundtur med Fodtusserne

WALK&TALK: Fodtusserne på Vapnagaard byder fra og med maj måned igen på guidede rundture til fods på Vapnagaard.

Det er hovedsageligt overfodtussen Jørgen Elkorn, der står for de guidede rundture, der henvender sig til nye beboere på Vapnagaard og andre, der blot ønsker at lære Helsingørs største boligområde bedre at kende.

- Ole Karlsson og jeg ved jo en masse om Vapnagaard, så på de traveture øser vi af vores viden om boligområdet og viser nogle af de mange kønne steder på Vapnagaard. Nye beboere er meget velkomne, og i det hele taget er gåturene med Fodtusserne for alle dem, der gerne vil være med - også folk udefra, fortæller Jørgen Elkorn.

Ifølge Elkorn bliver der tale om såkaldte 'walk & talk'-gåture:

- Det betyder, at vi altid går i et tempo, så vi har god tid til at snakke. Vi mødes kl. 13 ved Vapnagaard Servicecenter, og efter gåturene tager vi en kop kaffe, lyder det fra Jørgen Elkorn.

De guidede rundture er hver den første søndag i måneden (fra og med maj måned), mens de 'almindelige' traveture med Fodtusserne er hver søndag. Udgangspunktet for begge typer traveture er Vapnagaard Servicecenter (Hovmarken 7, Helsingør) kl. 13 om søndagen.

Ønsker du at høre mere om Fodtussernes traveture og guidede rundture, er du velkommen til at kontakte Jørgen Elkorn (tlf. 2292 5005, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) eller Ole Karlsson (tlf. 2635 1445, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

  • Kontakt til ansatte
    08:00 - 15.00
    08:00 - 17.00
    08:00 - 14.00
    4925 2627
  • kontakt os

    ServiceCenterets kvikskranke, Hovmarken 7:
    Mandag klokken 8-15
    Tirsdag klokken 8-15
    Onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8-17
    Fredag klokken 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.