24. Juli 2019 - Nyheder

Sorter haveaffaldet

 

AFFALD & MILJØ: Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør havde planlagt, at Helsingør skulle blive bedre til at sortere husholdningsaffaldet.

En række kommuner landet over er allerede i gang, og det betyder, at borgerne skal sortere plast, metal, fødevarer o.a. allerede ude i de enkelte boliger.Desværre er der problemer med at få leveret de biler, der skal tage imod det sorterede affald, og derfor er planerne udskudt med mindst et år i Helsingør.

Det betyder derfor, at det tidligst bliver i anden halvdel af 2020, det bliver aktuelt på Vapnagaard.

- Men det betyder ikke, at vi skal være ligeglade på Vapnagaard, siger formand Anje Holmstad og fortsætter...alle beboere på Vapnagaard har fin mulighed for at sortere noget af deres affalds i vores 10 containergårde og i de mange flaske- og papiraffaldsstandere.

- En ting man i hvert fald kan gøre, lyder det fra en noget irriteret formand.- … er at sørge for at sortere sit haveaffald, før man smider det i containergården. Vi har oplevet, at folk smider haveaffald i plastiksække eller bundter grene med nylonsnor eller gamle ledninger, når de smider det i grønt affald, og så er det hele jo spildt, fortæller Anje Holmstad til vapnet.dk

For at grønt affald kan blive afhentet og bragt til kompostering, skal det nemlig være helt grønt. Hvis der er plastik eller lignende blandet ind i affaldet, så bliver det afhentet og sendt til forbrænding som almindeligt affald, og det er både skidt for miljøet og for den fælles pengepung på Vapnagaard – det koster nemlig ekstra.

- Faktisk skal man slet ikke bruge sække, hverken plastik eller papir, fortæller Steen E. Petersen, der er ejendomsfunktionær og stedfortrædende mester på Vapnagaard.

Når haveaffald ligger i sække, er der mulighed for at det udvikler svampesporer og lignende. Det kan betyde en helbredsrisiko for de ejendomsfunktionærer, der skal arbejde med de store mængder, der ofte er at finde i grengårdene om mandagen, når alle beboerne har været i deres haver i weekenden.

- Så det bedste er, hvis beboerne tømmer sækkene ned i bunken med haveaffald, så kan man også genbruge sækkene, fortælle Steen.

  • Telefontider
    8-10 samt 13-15
    08-10 samt 13-17
    08-10 samt 13-14
    4925 2627
  • kontakt os

    Personlig henvendelse i
    ServiceCenteret, Hovmarken 7:

    Mandag - onsdag kl. 8-15
    Torsdag kl. 8-17
    Fredag  kl. 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.