24. januar 2018 - Nyheder

Seks år med Facebook på Vapnagaard

FØDSELSDAG: Lad os sige det med det samme – tillykke! Tillykke med seksårsdagen for Vapnagaards Facebook-side, der som bekendt bestyres af Jytte Olesen.

I den anledning skriver bestyrerinden blandt andet på Facebook-siden:
- Efter første år var der 300 likes. Efter andet år var der 963 likes. Efter tredje år var der 1381 likes. Efter fjerde år var der 1799 likes. Efter femte år var der 2066 likes. I dag, hvor facebooksiden har kørt i seks år, er der 2232 likes. Siden blev oprettet den 24. januar 2012, hvor der ikke var mange boligområder, der havde deres egen facebookside, fortæller Jytte Olesen og fortsætter:

- Vapnagaard har 1750 lejemål, men der er også andre, som følger vores side, og det er de meget velkommen til. Vapnagaards facebookside har 3,9 stjerner og både gode og dårlige omtaler. Nogle af stjernerne og omtalerne er sat, mens der var renovering, og nu, hvor der er mere ro på tingene, er I meget velkommen til at skrive nyt og sætte nye stjerner. Det kunne være sjovt at se, i hvilken retning det vil gå. 
Nogle flytter fra Vapnagaard og nye flytter ind. Derfor gentages nogle opslag, som kan have interesse for beboerne, lyder det fra Jytte.

Skulle du sidde og savne et gammelt opslag fra Vapnagaards Facebook-side, er der hjælp at hente.

- I er velkomne til at spørge efter gamle opslag, og jeg vil gøre mit bedste for at finde det frem og enten sætte det på igen eller sende et link, skriver Jytte Olesen på Facebook-siden, der fortæller om løst og fast på og omkring Vapnagaard.

Ifølge Jytte Olesen bliver siden brugt flittigt:

- Og det er dejligt. Det er en god måde at dele forskellige oplevelser på. Der er både gode og dårlige oplevelser samt opslag, som er interessante for nogle, men ligegyldige for andre. Vi har alle sammen forskellige meninger, og så hopper man bare hen over opslaget. Sammen med grupperne loppemarked, nabohjælp og brokkegruppe, er vi vist godt dækket ind med Facebook på Vapnagaard, skriver Jytte Olesen, der runder fødselsdagssalutten af med tak:

- Tusind tak til alle, som følger siden, kommer med indslag, kommentarer og ”synes godt om”. 
Det betyder meget for Vapnagaard, at opslagene bliver set.

Tillykke med de seks år – og tillykke til Jytte Olesen og beboerne på Vapnagaard for at have så aktiv og fin en Facebook-side. Godt gået!

Du kan gå direkte til Vapnagaards Facebook-side ved at klikke her.

 

  • Kontakt til ansatte
    08:00 - 15.00
    08:00 - 17.00
    08:00 - 14.00
    4925 2627
  • kontakt os

    ServiceCenterets kvikskranke, Hovmarken 7:
    Mandag klokken 8-15
    Tirsdag klokken 8-15
    Onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8-17
    Fredag klokken 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.