31. maj 2018 - Nyheder

Nye beboerdemokratiske kræfter i Folehaven

BEBOERDEMOKRATI: Som du sikkert allerede har bemærket, er der kommet nye beboerdemokratiske kræfter til Område 79 Folehaven på Vapnagaard.

I spidsen for den nyvalgte områdebestyrelse står Solvejg Abildgaard-Jensen fra Blishøj. Og for hende og resten af områdebestyrelsen i Folehaven er det nyt vand, de bevæger sig ud på.

- Jeg stillede op til områdebestyrelsen, fordi vi ikke havde en bestyrelse i Område 79. I de seneste to år har jeg arbejdet i BL (Danmarks Almene Boliger) og lært meget om, hvad beboerdemokrati betyder – at det er væsentligt at have indflydelse på det område, man bor i. Vi har rigtig meget indflydelse på det område, vi bor i, hvis vi selv ønsker – og hvis vi selv gør en indsats, siger Solvejg Abild-Jensen, der de seneste 15 år har boet i Blishøj.

Hun fortæller, at det for de andre nyvalgte medlemmer af områdebestyrelsen i Folehaven er første gang, at de prøver kræfter med det beboerdemokratiske arbejde.

- Alt er nyt for os alle sammen i områdebestyrelsen i Folehaven, så tingene tager tid, og der er meget arbejde. Jeg håber, at jeg som formand, og at vi som områdebestyrelse, kan være med til at skabe lidt struktur på de opgaver, der ligger i vores område, lyder det fra den nyvalgte områdeformand.

Hun peger på, at hun og resten af områdebestyrelsen i øjeblikket er ved at finde fodfæste i arbejdet med det lokale beboerdemokrati.

- Vi er i gang med at finde ud af, hvad vi vil, og hvad vi arbejder hen imod. Det er et fælles stykke arbejde – et fælles projekt for bestyrelsen.

  • Kontakt til ansatte
    08:00 - 15.00
    08:00 - 17.00
    08:00 - 14.00
    4925 2627
  • kontakt os

    ServiceCenteret, Hovmarken 7:
    Mandag klokken 8-15
    Tirsdag klokken 8-15
    Onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8-17
    Fredag klokken 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.