22. august 2017 - Nyheder

Ny tunnelkunst ved Ponydalen

TUNNELUDSMYKNING: Ny tunnel i Vapnagård bliver snart til et kunstværk.

Sådan hedder det i den pressemeddelelse, der er sendt ud i forbindelse med den canadiske kunster Aaron Li-Hills udsmykning af en tunnel ved Ponydalen.

Videre hedder det:

Den berømte kunstner Aaron Li-Hill er fascineret af dyr, mennesker og natur. I næste uge begynder han at male tunnelen ved Ponydalen.

Vapnagaard bliver denne sommer beriget af et kæmpe murmaleri i tunnelen ved Ponydalen. Det er den anerkendte canadiske kunstner Aaron Li-Hill, der vil omdanne den mørke, lange tunnel. Temaet for tunnelværket er ”Drømme og natur”.

Alle, der har lyst til at hilse på Aaron, kan møde ham og få en snak med ham ved tunnelen den 22. august. Herefter går kunstneren i gang med sit maleri og tunnelmaleriet indvies den 30. august kl. 15, hvor alle er velkommen til at deltage.

Aaron Li-Hill er uddannet billedkunstner men hans baggrund som graffitimaler ses i hans kunst. Han er verdensberømt for sine gavlmalerier, som han har udført over hele verdenen. I Ålborg har han malet et stort værk, der viser sagnhelten Holger Danske og et ulvekobbel, men hans kunst findes også på gavle i bl.a. Tyskland, Australien, USA, Canada og Ukraine. Herudover har Li-Hill udstillet på kunstmuseer i USA, Australien og Canada. I sine værker udforsker kunstneren temaer som industrialisering, videnskabelige gennembrud og mennesket versus naturen. Li-Hill er optaget af at vise, at kompleksiteten i vores samtid er forbundet med en usikkerhed. Kunstnerens stil er personlig. Motivet maler Li-Hill flere gange oven i hinanden og det giver et levende udtryk. Som om motivet er i bevægelse. Det kan være en fugl der flyver, en ulv på spring efter sit bytte eller et menneske der løber af sted. Hans motiver fortoner sig i streger og det giver værket et på en gang råt, skrøbeligt og drømmeagtigt udtryk.

Maleprojektet i Vapnagård er iværksat af Kunst og byrum Helsingør. Det er anden gang, Kunst og byrum inviterer en kunstner til at arbejde i Vapnagård til glæde for områdets beboere. For to år siden forvandlede den spanske streetart kunstner Liqen tunnelen mellem Blisgård og Multiparken til et farverigt værk. Resultatet blev en stor succes: Ikke alene blev tunnelen smuk, men kunstneren samarbejdede i respekt med Vapnagårds multietniske beboere og fik skabt en ny forståelse af et fællesskab. Her efter to år er der stadig folk, som stopper op og bliver optaget af detaljer i Liqens maleri og værket kan også stadig tiltrække kunstinteresserede langvejsfra. Vapnagaard Boligaarden blev derfor glad for at høre, at Kunst og byrum gerne ville samarbejde om endnu et tunnelværk. Linqens værk har været med til at bane vejen for nye historier om Vapnagård – i pressen blandt andet - og givet beboerene mulighed for selv at fortælle nye positive historier om dejlige Vapnagård.

Du kan læse mere om Aaron Li-Hill på kunstnerens hjemmeside ved at klikke her.

Kunst og byrum Helsingør har siden 2012 arbejdet med at få kunsten ud i byens rum. Det gamle centrum i Helsingør har fået mur- og gavlmalerier, der viser byens udvikling og kulturhistorie de sidste 600 år. I år rykker murmaleriet så ud af centrum for at møde publikum, hvor de bor.

Li-Hills tunnelværk 2017 bliver realiseret i et samarbejde mellem Kunst og Byrum Helsingør, Helsingør Kommune, Vapnagaard Boligaarden, Kulturhus Syd og Toldkammeret.

  • Kontakt til ansatte
    08:00 - 15.00
    08:00 - 17.00
    08:00 - 14.00
    4925 2627
  • kontakt os

    ServiceCenterets kvikskranke, Hovmarken 7:
    Mandag klokken 8-15
    Tirsdag klokken 8-15
    Onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8-17
    Fredag klokken 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.