24. maj 2016 - Nyheder

Ny gartnerchef på Vapnagaard

GRØN: Selv om han er ny mand i rollen som gartnerchef på Vapnagaard, er han ikke helt grøn inden for det grønne område.

37-årige Daniel Faber Pedersen har nemlig igennem de seneste to år haft sit eget firma med gartner- og haveservice med hele Nordsjælland som område. Tidligere fungerede han i fire år som ’grøn mand’ i Boliggårdens Team 4, der tager kærlig grøn hånd om afdelingerne Gefionsparken og Hamlets Vænge.

Nu er Daniel landet i Helsingørs største boligområde, hvor han skal stå i spidsen for holdet af seks grønne mænd (og kvinder), der er med til at pleje, vedligeholde og forskønne Vapnagaards græsplæner, træer, hække, bede, og hvad der ellers hører med ind under den frodige hat, der går under betegnelsen ’de grønne områder’.

Samtidig sidder Daniel sammen med René Olsen og tager sig af plejeplanerne for alle afdelingerne i hele Boliggården. Plejeplanerne dækker den daglige pleje og vedligeholdelse af de grønne områder – herunder også snerydning i vintermånederne.

- Med plejeplanerne forsøger vi at få det bedste ud af de rammer og ressourcer, vi har at gøre godt med her på Vapnagaard. Hvad kan vi nå indenfor de muligheder, vi har i det daglige arbejde, lyder det fra Daniel Faber Pedersen, der i de her måneder er ved at danne sig et overblik over det enorme område og apparat, som Vapnagaard udgør.

- Jeg er landet lige midt i markvandringerne med områdeformændene, og der ligger en masse arbejde der. Samtidig snakker jeg med områdeformændene, lærer folk at kende og finder ud af, hvem der bor hvor. Med markvandringerne gennemgår vi udendørsarealerne og de grønne områder med områdeformændene og finder ud af, hvordan de ønsker, at områderne udvikler sig: Hvad har de af ønsker til nyplantninger og forandringer i deres respektive områder, fortæller, Daniel, mens han i gartnergården ved Ponydalen er ved at gøre klar til dagens arbejde.

Dermed er han så småt ved at finde ind i arbejdsrutinerne på Vapnagaard, og de grønne kvinder (og mænd) er ved at ’vænne’ sig til deres nye gartnerchef.

- Jeg synes, det er spændenden at arbejde med plejeplanerne sammen med René Olsen, og så glæder jeg mig over arbejdet i Grønt Udvalg på Vapnagaard. Jeg synes, det er dejligt, at der er fokus på de grønne områder. Det glæder jeg mig meget over. Sammen med medlemmerne af Grønt Udvalg er man aktivt involveret i, hvordan de grønne områder skal se ud om ti år. Det er spændende at være med til at præge, hvordan det skal udvikle sig i fremtiden. Og så er jeg spændt på at følge BoGro-fælleshaveprojektet på Vapnagaard, fortæller Daniel Faber Pedersen, der også har været med i den aktuelle træfældning i boligområdet på toppen af Helsingør.

Nogle beboere på Vapnagaard har spurgt, hvorfor der fældes træer rundt omkring i boligområdet. Ifølge den nye gartnerchef sker udtyndingen nogle steder for at skabe plads til nye træer, mens det andre steder sker for at skabe luft, lys og åbenhed til tryghed for beboerne.

  • Telefontider
    8-10 samt 13-15
    08-10 samt 13-17
    08-10 samt 13-14
    4925 2627
  • kontakt os

    Personlig henvendelse i
    ServiceCenteret, Hovmarken 7:

    Mandag - onsdag kl. 8-15
    Torsdag kl. 8-17
    Fredag  kl. 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.