1. Februar 2019 - Nyheder

Ny bro på vej

 

OPRENSNING: Som vi tidligere har fortalt, så er jubilæumsåret 2019 også året, hvor den fine sø på Vapnagaard og den efterhånden noget anløbne bro henover skal have den store tur.

På årsmødet i september sidste år blev det vedtaget, at der skulle ske noget..

-… og det gør der så nu, fortæller Marianne Borchmann, der er have- og parkingeniør på Vapnagaard.

Marianne er projektleder for den nye sø og for broen.

Hun fortæller til Vapnagaard Nyt, at arbejdet for så vidt er godt i gang.

Der er derfor sat byggepladshegn op nogle steder og lågerne ind til søen bliver aflåst.
Det er vigtigt at alle respekterer afspærringen og holder sig helt væk fra søen og stierne omkring den.
Dette gælder for hele området omkring søen.

- I november fældede vi en række træer ved søen. Nogle for at vi kunne komme til at arbejde i området, nogle fordi de var blevet for store og andre på opfordring fra beboerne i naboblokkene, da de tog lys fra lejlighederne.

Arbejdet med at fjerne hegn og hække i den sydlige ende er også gået i gang, og der lægges køreplader ud, så de store maskiner kan komme til.

- Vi starter med at rense op i søen. Der ligger et tykt lag dynd og slam i bunden, og det skal væk, så der kan komme liv og mere vand i søen.

I alt skal der formodentlig fjernes mellem 1.300 og 1.400 tons slam fra søen. Slammet køres herefter til Skibstrup Genbrugsplads.

Arbejdet på bunden af søen kan muligvis medføre lidt lugtgener, men da det skal være afsluttet senest den 1. april – og gerne før, så bliver sommervarme og fluer ikke et problem.

- Når vi alligevel har sænket vandstanden i søen i forbindelse med oprensningen, så retter vi også brinkerne på søen op, og så sætter vi også stolperne til en ny bro, fortæller Marianne Borchmann.

 

Bro Marianne Borchmann 2

Marianne Borchmann

Broen bliver designet specielt til Vapnagaard. Det er smed Thomas V. Petersen, der har tegnet, og det er også ham, der skal svejse de 4.800 svejsninger på skelettet til broen og rækværk.

Thomas V. Petersen laver broen i moduler på sit værksted, og så køres de til Vapnagaard hvor de og rækværket monteres og samles henover søen.

Broen skal belægges med azobe-træ også kaldet jerntræ, og den bliver kraftig nok til at kunne bære de maskiner der bruges på Vapnagaard.

 

Bro tegning

Den nye bro bliver bygget i elementer og samlet på Vapnagaard

- Vi tager selvfølgelig forbehold for vind og vejr, men holder planen, så er vi færdige med oprensningen den 1. april. Herefter begynder arbejdet med den nye bro, så når vi kommer henimod midten eller slutningen af sommeren, så skulle vi gerne have en ny farbar bro over en sø med mere liv og vand, lyder det fra Marianne Borchmann.

Herefter følger arbejdet med stier og beplantning i området omkring søen – dette er der endnu ingen tidsplan for.

 

Kort om azobe-træ

Azobetræet, også kaldet jerntræ eller rødt jerntræ, er en subtropisk træart fra Afrika. Træet er meget hårdt og velegnet til brug i havne, søer og andre steder, hvor der er meget fugt.

Træet kan blive op til 50 meter højt og er kendetegnet ved at vokse meget lige og ofte helt uden sidegrene de første 30 meter.

Lokalt siger man, at hvis man sniffer et pulver lavet af barken fra træet, så kan det hjælpe mod hovedpine, men træet på vores bro bliver afbarket, så det kan vi ikke afprøve.

Træet vi skal bruge på Vapnagaard er selvfølgelig FSC -mærket, det vil sige, at der ikke bliver fældet mere i skoven end der vokser op på ny

Bro azobe

Azobe-træ er en tropisk træsort, der er god til byggeri i våde områder

  • Telefontider
    8-10 samt 13-15
    08-10 samt 13-17
    08-10 samt 13-14
    4925 2627
  • kontakt os

    Personlig henvendelse i
    ServiceCenteret, Hovmarken 7:

    Mandag - onsdag kl. 8-15
    Torsdag kl. 8-17
    Fredag  kl. 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.