13. november 2017 - Nyheder

Ny app skal fremme integration

NY APP: Succesfuld integration kan opnås gennem gensidige relationer mellem gamle og nye borgere i lokalsamfundet. Derfor er BL – Danmarks Almene Boliger og Foreningen Nydansker gået sammen om app’en ’Velkommen’, som opfordrer beboere og ansatte i de almene boligområder til at tage godt imod nyankomne flygtninge.

App’en ’Velkommen’ henvender sig til de personer, som møder flygtninge i deres hverdag i de almene boligområder, og som kan hjælpe de nye beboere med at finde sig til rette i lokalområdet. Bent Madsen, direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, fortæller:

- Flygtninge har som udgangspunkt ingen erfaringer med at bo alment, og det kræver derfor lidt hjælp at lære boligafdelingens faciliteter, traditioner og regler at kende. En god modtagelse i boligområdet danner grobund for en god integration i det danske samfundet, lyder det fra direktøren.

VEJLEDNING I GODT NABOSKAB
App’en indeholder inspiration til den første kontakt, godt naboskab, kultur og kommunikation til henholdsvis bestyrelser, driftsmedarbejdere og beboere i de almene boligområder.

Her kan de få lavpraktiske råd til, hvordan de overkommer sprogbarrierer og kommer i kontakt med flygtninge i området samt hvilken hjælp, de nye naboer ofte sætter pris på. Netop den lille håndsrækning i hverdagen kan gøre en stor forskel, når man er ny i Danmark. Med app’en er det ifølge Foreningen Nydanskers direktør, Torben Møller-Hansen, blevet nemmere at tage fat på:

- Som nabo til flygtninge kan man gøre en enorm forskel ved at byde de nye beboere velkommen og introducere dem til lokalområdet. Det kan for eksempel være på et helt lavpraktisk niveau at vise, hvor vaskerummet er, hvordan man sorterer affald og hvilke regler der gælder i bebyggelsen. På den måde kan man undgå konflikter og opbygge en god kontakt allerede fra starten, vurderer Torben Møller-Hansen.

App’en kan bruges af alle, som ønsker gode råd om naboskab og god modtagelse af flygtninge, men henvender sig særligt til beboere/naboer, afdelingsbestyrelser og ansatte i de almene boliger.

’Velkommen’ er gratis og kan hentes i App Store og i Google Play.

Du kan se opslaget for den ny app ved at klikke her.

  • Kontakt til ansatte
    08:00 - 15.00
    08:00 - 17.00
    08:00 - 14.00
    4925 2627
  • kontakt os

    ServiceCenterets kvikskranke, Hovmarken 7:
    Mandag klokken 8-15
    Tirsdag klokken 8-15
    Onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8-17
    Fredag klokken 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.