29. november 2017 - Nyheder

Nu kan du hente Vapnagaard-kalenderen

Ny Vapnagaard-kalender på gaden!

ÅRSKALENDER: Nu har du muligheden for at hente et gratis eksemplar af Vapnagaards Årskalender for 2018 i Vapnagaard Servicecenter, så du kan sende den til moster Oda i Brovst, farbror Hardy i Ølsemagle, eller måske bare ønsker at sætte den op i dit eget hjem.

Traditionen tro er det Vapnagaard Nyts ’hoffotograf’ Bendt Olesen, der står for billederne i kalenderen.

Farverige blomster, summende humlebier og et væld af frodige bær. Det er blot et lille udpluk af alt det, Vapnagaard Nyts ’hoffotograf’ Bendt Olesen fanger med sit kamera, når han bevæger sig rundt i Helsingørs største boligområde. Vapnagaard er en smeltedigel af nationaliteter, baggrunde og forskellige mennesker, der tilsammen udgør en levende, pulserende og varieret by i byen.

På sin vis udtrykker de mange forskellige – og smukke – blomster, planter og dyr, som Vapnagaard rummer, den imponerende mangfoldighed, som boligområdet på toppen af byen nyder godt af. Det er hér, forskellighederne smelter sammen og bliver til en styrke for beboerne.

Endnu mere imponerende er det måske, at Bendt Olesen har lavet hovedparten af de fine pletskud på én enkelt efterårsdag. En slentretur mellem Vapnagaards blokke er på mange måder en grøn og varieret oplevelse, og det er netop dét, der kommer til udtryk i Bendt OIesens billeder i Vapnagaard-kalenderen for 2018.

Kalenderens skilderier af de mange flotte indtryk er også tænkt som skiftende dekoration til din væg i stuen, i køkkenet, entréen, eller hvor du ønsker at hænge dit eksemplar af Vapnagaard-kalenderen. Derfor håber Bendt og redaktionen bag årskalenderen, at du i løbet af året 2018 vil finde glæde i de fine farverige fotos, som Bendt Olesen endnu en gang har leveret.

God fornøjelse – og et rigtigt godt 2018!

Du kan se den elektroniske udgave af Vapnagaard Årskalender 2018 ved at klikke her.

Foto: Bendt Olesen

  • Kontakt til ansatte
    08:00 - 15.00
    08:00 - 17.00
    08:00 - 14.00
    4925 2627
  • kontakt os

    ServiceCenterets kvikskranke, Hovmarken 7:
    Mandag klokken 8-15
    Tirsdag klokken 8-15
    Onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8-17
    Fredag klokken 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.