1. december 2017 - Nyheder

Julemanden tændte juletræet

Et strejf af Dirch

JULEMANDEN PÅ VAPNAGAARD: Der var hjertevarm stemning, god julemusik og naturligvis et publikum i vaskeægte højtidsstemning, da julemanden gæstede Vapnagaard torsdag eftermiddag for at glæde børn og voksne sammen med Nisseorkestret - og han kom kørende i en ganske særlig bil.

Den gamle røde veteranbil, julemanden kom kørende til Vapnagaard i, virker måske bekendt. Det er nemlig selv samme køretøj, som Dirch Passer kørte rundt i sammen med Lille Winnie i den gamle danske film ’Dyrlægens plejebørn’, der efterhånden er blevet lidt af en juletradition i dansk tv.

Du kan se nogle af Bendt Olesens pletskud fra julemandens besøhg ved at klikke her.

Og det gamle køretøj vakte øjensynligt begejstring blandt de mange børn og voksne, der havde fundet vej ind i julehjertet af Helsingørs største boligområde for at tage godt imod julemanden og hans gavmilde følge, der delte godter ud.

Du kan se et Youtube-klip, hvor Dirch Passer kører rundt i den gamle røde veteranbil sammen med Lille Winnie og synger ’Jeg har så mange mange’- bare søg på ’Dirch Passer jeg har så mange mange’ på Youtube.

Det er Michael Deichmann fra Blistrup ved Græsted, der venligst har udlånt den røde veteranbil i forbindelse med julemandens besøg på Vapnagaard.

På hjemmesiden bilgalleri.dk fortæller Michael Deichmann lidt om bilen:

- Denne vogn er i 1963 bygget af 2 Ford T - en 1921, der har lagt papirer til og en 1919 roadster pickup forende. Udført af Børge Kaa. I 1968 var den hovedpersonens bil i ’Dyrlægens plejebørn’ og i tiden derefter Børge Kaas dagligbil et par somre.  Fra 1971 og frem til jeg genfandt den i 2015, har den ikke været indregistreret, men ud over Børge Kaa kun haft en ejer, der aldrig kørte rigtigt i den og ikke indregistrerede den.

Michael Deichmann stod også bag udlånet af den såkaldte ’Korsbæk Taxi’ – den gamle, fine veteranbil, som julemanden kom kørende i, da han besøgte Vapnagaard op til jul i 2016.

’Dyrlægens plejebørn’ er fra 1968 og blev i sin tid instrueret og skrevet af Carl Ottosen. Foruden Dirch Passer og Lille Winnie (Winnie Mortensen) er Ove Sprogøe og Judy Gringer nogle af de centrale skuespillere i filmen.

Se flere billeder af veteranbilen fra 'Dyrlægens plejebørn' ved at klikke her.

Foto: Bendt Olesen

  • Kontakt til ansatte
    08:00 - 15.00
    08:00 - 17.00
    08:00 - 14.00
    4925 2627
  • kontakt os

    ServiceCenterets kvikskranke, Hovmarken 7:
    Mandag klokken 8-15
    Tirsdag klokken 8-15
    Onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8-17
    Fredag klokken 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.