16. maj 2018 - Nyheder

Jan & Claus hejser flaget i pinsen

Jan & Claus hejser flaget i pinsen

PINSE: Søndag den 20. maj hejser Vapnagaards flagmænd, Jan C. Willadsen og Claus Julius Abildgaard, flaget ved Gl. Vapnagaard i anledningen af Pinsedag.

Pinse kommer af græsk og betyder "halvtredsindstyvende" (dag efter påske). Pinse er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.

I 2018 falder pinsedag søndag den 20. maj.

Ifølge beretningen i Apostlenes Gerninger skete det ti dage efter Kristi himmelfart, at apostlene var samlet for at fejre den jødiske højtid Shavout, da der pludselig kom "en lyd som af et kraftigt vindstød", og tunger som af ild kom til syne og sætter sig på hver af dem. De blev derefter fyldt af Helligånden og begyndte at "tale på andre tungemål", hvorved de kunne gøre det kristne budskab forståeligt for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i Jerusalem - denne episode kaldes normalt "pinseunderet".

Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel.

Pinsedag falder altid på den syvende søndag efter påske. Det betyder, at den tidligst kan falde på den 10. maj og senest på den 13. juni. Såvel pinsedag som den følgende dag, 2. Pinsedag, er i Danmark helligdage. 3. Pinsedag er ikke (længere) en helligdag.

I forbindelse med pinsen er der tradition for pinsefrokost. Nogle bryggerier fremstiller en særlig pinsebryg i forbindelse med højtiden.

En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skulle gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da man så ville samle lykke til huset resten af året.

Kilde: Wikipedia

  • Kontakt til ansatte
    08:00 - 15.00
    08:00 - 17.00
    08:00 - 14.00
    4925 2627
  • kontakt os

    ServiceCenterets kvikskranke, Hovmarken 7:
    Mandag klokken 8-15
    Tirsdag klokken 8-15
    Onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8-17
    Fredag klokken 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.