13. juli 2018 - Nyheder

Gen-renovering på vej

 

I de sidste uger har facadetegl og gavlplader været pillet af ved Ponydalen 1.

Der er blevet igangsat en række prøvearbejder i forbindelse med renoveringen efter de famøse MgO plader, der skal skiftes på hele Vapnagaard.

MgO-pladerne, der blev opsat under de nye teglfacader på hele Vapnagaard har, som de fleste nok ved, været meget problematisk. Materialet i vindspærrepladerne er voldsomt fejlbehæftet og opsamler dels fugt og udskiller salte, der skader både ophæng og andre metaldele på blokkene.

Prøvearbejdet ved Ponydalen 1 er undervejs og forskellige materialer afprøves og overvåges, så Byggeskadefonden, der er ansvarlig for arbejdet, kan sende den omfattende gen-renovering i udbud.

- Efter planen bliver blokken tilbageført i uge 33, når de sidste test er udført, fortæller byggeteknisk inspektør Jan D. Pihl fra Byg og Drift på Vapnagaard.

- De fejbehæftede plader, der både findes bag facadetegl og bag de grå plader, vi har på gavle og lige under tagene skal erstattes med en slags fibercement. Vi forventer, at der bliver valgt en fibercement, der er et kendt og afprøvet materiale, der ikke skulle volde problemer, fortæller Jan D. Pihl.

Efter prøvearbejdet skal selve arbejdet som sagt sendes i udbud, og den proces tager tid. Med forbehold for vejr og andre uforudsete hændelser forventer alle, at selve arbejdet på Vapnagaard starter den 1. april næste år.

MgO 1

  • Kontakt til ansatte
    08:00 - 15.00
    08:00 - 17.00
    08:00 - 14.00
    4925 2627
  • kontakt os

    ServiceCenteret, Hovmarken 7:
    Mandag klokken 8-15
    Tirsdag klokken 8-15
    Onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8-17
    Fredag klokken 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.