15. maj 2018 - Nyheder

De Praktiske Grise hjælper dig

HJÆLP: De praktiske grise er en nystartet gruppe af frivillige beboere på Vapnagaard, der ønsker at hjælpe andre beboere med forskellige praktiske småting i hverdagen.

Kim Christiansen er tovholder på gruppen, der – udover Kim selv - indtil videre tæller Ole Karlsson (VTV’s formand) og Rasmus Winther (Vapnagaards tidligere næstformand).

- Tanken er, at vi i ’De praktiske grise’ vil hjælpe ældre og enlige med forskellige praktiske ting i deres lejligheder. Det kan være, at vi kan hjælpe med at sætte en lampe, et billede eller en gardinstang op. Altså give en hånd med nogle småting rundt omkring på Vapnagaard. Flere beboere har spurgt om hjælp via Facebook-siden ’Nabohjælp’, så det var der idéen til ’De praktiske grise’ opstod, fortæller Kim Christiansen.

’De praktiske grise’ er stadig i opstartsfasen, så hvis du kunne tænke dig at være med, er du velkommen til at kontakte Kim Christiansen.

- Vi er ved at finde ud af, hvad vi må røre ved, og hvor meget vi må røre ved i lejlighederne, når beboerne beder os om hjælp. Nu må vi i første omgang se, hvor stort behovet er for ’De praktiske grise’, og om der i det hele taget er et behov. Folk er velkomne til at være med i det fang, de vil, kan og har evner til, lyder det fra Kim Christiansen.

Ønsker du at høre mere om ’De praktiske grise’, er du velkommen til at kontakte Kim Christiansen på tlf. 8173 9773, via mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller via Facebook.

Du kan læse andre historier fra maj-udgaven af Vapnagaard Nyt ved at klikke her.

Foto: Bendt Olesen

  • Kontakt til ansatte
    08:00 - 15.00
    08:00 - 17.00
    08:00 - 14.00
    4925 2627
  • kontakt os

    ServiceCenteret, Hovmarken 7:
    Mandag klokken 8-15
    Tirsdag klokken 8-15
    Onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8-17
    Fredag klokken 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.