27. juli 2017 - Nyheder

Aktivitetsdag i september

AKTIVITETSDAG: Allerede nu kan du godt sætte kryds i kalenderen søndag den 3. september. Her er du nemlig inviteret til aktivitetsdag på Vapnagaard af Aktivitetsudvalget.

I denne glade sommertid er vi i gang med at forme programmet for årets Aktivitetsdag her på Vapnagaard, søndag den 3. september kl. 11 - 15 ved Laden og Kulturhus Syd/Vapnagaard Servicecenter.

Vi har på Vapnagaard en del klubber, foreninger og aktiviteter, som vi naturligvis og traditionen tro har inviteret til dagen.
MEN, vi ved, at der ’gemmer sig’ en masse ildsjæle og kreative beboere rundt om på Vapnagaard, vi vil rigtig gerne i dialog med jer.

Helt præcist vil vi gerne invitere dig til at dele din hobby/passion med os andre på Aktivitetsdagen den 3. september.

Det kan eksempelvis være, du allerede nu er i gang med dette års nisseproduktion. På Aktivitetsdagen kan du fremvise dine nisser og måske udveksle ideer og teknikker med andre med samme passion.

Det kan være du er musikalsk, har et instrument og har lyst til at spille et par toner på dagen.
Måske vi har så mange musikanter, at vi kan danne et Vapnagaard Band.

Har du lyst til at have din egen bod/stand på Aktivitetsdagen, hører vi meget gerne fra dig. Vi ser frem til at høre fra dig, senest den 16. august på denne mail-adresse: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Venlig hilsen og fortsat god sommer,

Ole Karlsson, formand for Aktivitetsudvalget

Du kan se opslaget for aktivitetsdagen ved at klikke her.

  • Kontakt til ansatte
    08:00 - 15.00
    08:00 - 17.00
    08:00 - 14.00
    4925 2627
  • kontakt os

    ServiceCenterets kvikskranke, Hovmarken 7:
    Mandag klokken 8-15
    Tirsdag klokken 8-15
    Onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8-17
    Fredag klokken 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.