27. februar 2017 - Nyheder

Åbning af Kulturhus Syd

INDVIELSE: Nu er Kulturhus Syd officielt åbnet og indviet, og det skete med mange fremmødte gæster.

Anje Holmstad, formand for Vapnagaard, var også blandt de fremmødte i det nye Kulturhus Syd, hvor hun ved indgangen tog imod de mange gæster, der var mødt op for at være med til åbningen. Beboere, frivillige, ansatte, beboerdemokrater, Boliggårdens direktør, Birte Flæng Møller og repræsentanter fra det lokalpolitiske miljø var mødt op for at være med til indvielsen.

Henrik Møller, formand for Kultur- og turismeudvalget i Helsingør Kommune stod for velkomsttalen. Her roste han blandt andet den indsats, de frivillige har leveret, at kulturhusets lokaler nu står klar, og at arrangementerne allerede er på programmet.

Anette Juel Carlsen, som er tovholder på meget af det, der sker i Kulturhus Syd, fik også et par rosende med på vejen fra Henrik Møller, der havde en gave med til kulturhuset i form af en check på 5.000,- kroner.

Vapnagaards fotograf, Bendt Olesen var også til stede - blandt for at få et godt 'skud' af Anje Holmstad og Henrik møller, der i fællesskab klippede snoren til Kulturhus Syd for at markere åbningen.

Du kan se et udvalg af Bendt Olesens billeder fra åbningen af Kulturhus Syd ved at klikke her.

Ønsker du at følge med i, hvad der sker i Kulturhus Syd kan du besøge huset på Facebook - klik her.

Foto: Bendt Olesen

  • Kontakt til ansatte
    08:00 - 15.00
    08:00 - 17.00
    08:00 - 14.00
    4925 2627
  • kontakt os

    ServiceCenterets kvikskranke, Hovmarken 7:
    Mandag klokken 8-15
    Tirsdag klokken 8-15
    Onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8-17
    Fredag klokken 8-14

    4925 2627
SMS tilmelding

Alle der har et offentligt tilgængeligt mobilnummer, modtager SMS fra Boliggården ved forstyrrelser af drift eller andre vigtige forhold.

Beboere med arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller mobilnummer, der ikke fremgår af offentligt tilgængelige registre, kan tilmelde sig Boliggårdens SMS-tjeneste. 

Hvis man ikke ønsker at mondtage SMS'er fra Boliggården kan man afmelde sig tjenesten her.